Så skal der sa......me løbes!
Lillebælt halvmarathon starter 2. maj 2009. Planen er at starte løbetræningen 1. april 2009.
Onsdag d. 1. april. Havde masser af energi og motivation fordi det var første tur. Fysikken holdt dog ikke til mere end ca. 5,5 km.
Fredag d. 3. april. Allerede anden gang føltes det som en pligttur. Formen var dog allerede marginalt bedre. Slot flot rekord med omkring 6 km :P
Søndag d. 5. april. var jeg tæt på at aflyse, men fik taget mig sammen og kom afsted. Efter kun 200 m. mærkede jeg at skoene gnavede på ydersiden af venstre fod. Begyndte at løbe på indersiden af foden for at undgå venstre side af foden. Fik kun løbet 4 km. og besluttede at købe nye sko.
Tirsdag d. 7. april. For at speede træningen op, cyklede jeg på arbejde. Weekenden forinden havde jeg skiftet kæde på min 12 gears racercykel. Det blev selvfølgeligt ikke testet før jeg tirsdag satte mig op på den. Første del af turen gik fint, havde allerede et syrehav i benene efter 500 m.
Efter ca. 1 km. skiftede jeg op i gear, for efter ca. 2 km at finde ud af at jeg kun kunne skfite op i gear og ikke ned igen :( Orkede ikke at stå af og bakse med det, så jeg kørte på arbejde i 12. gear og havde lår som træstammer da jeg kom ind.
Onsdag d. 8. april. Fridag, så jeg købte et par nye løbesko, 499,- for et par Nike Air. Man bliver altid lidt skeptisk når sko er så billige, men de sad perfekt. Løb 6,5 km. og benene brokkede sig ikke én gang undervejs, håber det fortsætter sådan (7-9-13). Er begyndt at sætte lidt mere tempo på, så formen er da på vej...
mandag den 30. marts 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)